Vælg det rette værktøj til din digitalisering
Inden du går i gang:
- Det er vigtigt at det materiale du vil scanne er rent og fri for støv samt fingeraftryk.
- Bær fnugfri handsker, når du håndterer film eller dias – dette vil forhindre fedt fra din hud og fingeraftryk i at komme på filmen.
- Brug en blæser eller blæsebold, eventuelt med en meget blød børste, for at fjerne støv og hår fra film eller dias, blæs på tværs af begge sider af filmen eller dias.
- Brug aldrig munden til at puste filmen fri for støv.
- Sørg også for at scannerens glasplade/skanplade er fri for støv, benyt kun det værktøj til rensning, der er beregnet til den scanner du vil benytte.
- Papirfoto bør aftørres med en fnugfri klud på begge sider inden scanning, da urenheder ellers vil sætte sig på scannerens skanlister (snavs fra fotoets for og bagside).