Hvem er vi?
Vi er foreningen “Ældre hjælper Ældre – Odense” som består af et team af frivillige seniorer.
Vi underviser og vejleder på små hold, hvorved vi hjælper andre seniorer med at blive dus med de digitale medier (computer, tablets, smartphone, m.m.) Med andre ord yder vi hjælp til at bruge de digitale mediers mange funktioner som mail, nettet, sikkerhed, vedligeholdelse, bruge skrive/regne programmer og billedprogrammer.
Samfundet kræver i dag en stor grad af selvbetjening via digitale medier. Gennem vores undervisning og vejledninger hjælper vi seniorer med at kunne gennemføre disse selvbetjeninger. Al undervisning og vejledning foregår i vores veludstyrede datastuer, der alle er indrettet med computere og med de allermest moderne audiovisuelle hjælpemidler.
Vores multimedie værksted tilbyder også vejledning og hjælp med at overføre analoge billedmedier og musik til digitale medier.
Individuel hjælp gruppen tilbyder hjælp og vejledning til at løse de IT-problemer du kan have med computer, smartphone, tablets, programmer eller lignende problemer.
Målet er at mindske andre seniorers behov for hjælp til at anvende digitale medier, således at de kan bevare et selvstændigt og aktivt liv.
Foreningen er medlem af Danske Seniorer og har et samarbejde med andre datastuer i Danmark.
Vi hjælper hinanden