Manuel skanning af Dias og Film med Kodak Scanza Film & Dias skanner

digitalisering 6

Nogle få tips inden du går i gang:

  • Placer skanneren på en flad og stabil overflade, vendende så du kan se LCD skærmen

  • Start med at formatere et SD-kort så dine skanninger ikke bliver blandet med en tidligere brugeres billeder. Bemærk at SD-kortet ikke kan formateres på skanneren, men benyt en PC

  • Indsæt et SD-kort på max. 32 GB inden du tænder for skanneren

  • Skanneren har en 14 MP billede sensor og det anbefales at du vælger den indstilling til dine skanninger.

  • 22 MP indstillingen opnår de 22 MP ved interpolation af skanningen og tilføjer ikke nogen kvaliteter til billedet, men giver blot en større billedfil

  • Husk altid at få gemt skanningen inden du skifter til et nyt billede eller dias

  • For at få et godt resultat så rengør dine film og dias med en blød, tør og ren klud eller blæs med ren og tør luft (Ikke fra mund eller kompressor)

  • Negativer og dias skal indsættes med den blanke side opad for ikke at blive spejlvendt.

  • Behandle altid dine film og dias forsigtigt, så du ikke afsætter ridser og fingeraftryk på dem, benyt eventuelt et par bomulds hansker

  • Koncentrer dig  om at skanne dine billeder og vent med eventuelle farvekorrigeringer, beskæringer og lignende rettelser til senere, hvor du kan benytte et mere egnet billede redigerings program

  • Skanneren kan ikke indstilles med dansk sprog

Bemærk! De brede bakker indsættes fra din højre side og de smalle fra skannerens front. En pil på bakkeoverfladen angiver retningen
Filmformater som skanneren kan håndterer

Skanneren kan behandle filmformaterne:
110 (13x17mm), 126 (28x28mm), 135 (24x36mm) samt “8mm” og “Super 8” formatet

135 formatet er det mest almindelige format til foto og dias.

 

Husk! den blanke side på film og dias skal vende opad